Broderskabet

Jeg fik mit første skateboard en gang i begyndelsen af firserne. En af min storebrors venner bestilte trucks og hjul hjem fra U.S.A., og hjalp mig derefter med at bygge selve brættet. Det var før internettets udbredelse og jeg havde endnu ikke modtaget undervisning i Engelsk, så det var et større projekt, som jeg aldrig selv havde klaret. Men Peter – det hedder min storebrors ven – hjalp mig, og aldersforskellen til trods blev vi gode venner...

På det tidspunkt kendte jeg ikke andre skatere, men efterhånden begyndte man at støde på dem rundt omkring, og det var helt naturligt at falde i snak med drenge man slet ikke kendte – alene fordi de skatede. Man var på en måde en del af et verdensomspændende broderskab med en egen kultur, og sådan er det faktisk stadig. Man har noget helt særligt tilfælles, og fordi man kender de sjove navne på tricks, tøjmærker og legendariske skatere, er der fra starten en form for grundlæggende tillid – man ved, at man på mange måder tænker ens.

Det var således et mærkeligt og i øvrigt meget heldigt tilfælde at SkateCity ...

....rettede henvendelse til CEBRA da projektet skulle konkretiseres i tegninger – hvor mange tegnestuer har en skatende indehaver? Morten, som har været vores kontakt gennem hele forløbet, og jeg var på bølgelængde lige med det samme, og vi har fået udviklet et projekt som på alle måder afspejler skateboardingkulturen. For mig er det vigtigste at den afslappede og meget åbne tolerance som kendetegner miljøet smitter af på arkitekturen. For selv om man kan tale om et broderskab med et indforstået sprog, så er skateboardkulturen utrolig rummelig og meget inkluderende

Alle kan være med – både hvis man er en hip eliteskater og en ”gammel” oldschooler som har børn med ned til rampen. Og der bliver heller ikke set skævt til rollerbladere, løbehjulsentusiaster, klatrere, hiphoppere eller hvem der nu måtte indfinde sig på et spot. På mange måder er det nok ikke kun kærligheden til skateboarding man har tilfælles med broderskabets medlemmer – jeg tror det er en livsindstilling, som går ud på at have det sjovt sammen med andre i uformelle omgivelser. At man kan mødes når det passer – eller helt tilfældigt – og så blande sporten med løs snak, musik og afslapning.

Når vi har valgt Iglohallen, der er et koncept udviklet af CEBRA og Lokale- & Anlægsfonden, som afsæt for arkitekturen skyldes det at den suverænt lader sig integrere med skateboard banks, pools og ramper. Hele hallen er således udformet som en form for asfaltboble med en umærkelig overgang til den omkringliggende skate park, og kører man ind under det store hvælv oplever man sammenhængen mellem det krumme tag og de bløde pools, der buer den modsatte vej. Man kan simpelthen betragte Igloen som endnu et objekt der kan skates – et kæmpemæssigt symbol på leg og muligheder – et nyt vartegn for bevægelseskulturen og for Haderslev.

Mikkel Frost, indehaver af CEBRA a/s