SkateCity - Skal StreetDome projektet flyttes? Udskriv Email

Billede 28SkateCity på Kulturøen på Haderslev Havn?!?

Pressemeddelse fra SkateCity

Dagsordenen er åbnet efter lang tids hemmelighedskræmmeri om SkateCitys skæbne.

Som den kyndige ud i informationssamfundet mørke afkroge måske har gravet frem på bedste xfiles vis, så kan man se i økonomiudvalget dagsorden for mødet på Tirsdag, at Haderslev kommune skal tage stilling til at flytte SkateCity til den såkaldte kulturø grund på Haderslev Havn.

Bag dette punkt ligger der et kæmpe stykke arbejde fra SkateCity og CEBRA, hvor vi har redefineret projektet til en ny placering. Det giver et helt andet projekt rent fysisk på baggrund af de samme idealer og målgrupper, og med det forslag som vi har afleveret er blevet endnu bedre end placeringen ved idrætscenteret.

Billede 28

SkateCity skal ikke være et matrikel hvor byrumsidrætten og ungdomskulturen holdes inde men et kraftcenter den udspringer og mødes. Det har altid været et kerne mantra. En anden del der bliver fremmet i det nye forslag, er koncert, kultur og eventdelen der gør projektet attraktivt for en endnu bredere målgruppe og samtidigt dækker det store ønske vi har mødt for et hus med ungdomskultur.

Forbundet til byrum og natur

Grunden på havnen er mindre end ved stadionvej, men takket være en enorm imødekommenhed fra kommunen er det lykkedes at lave nogen rigtig fede løsninger der den mest autentiske vis fremhæver byrumsidræts idealet og aktiverer vores bys smukke men alt for lidt brugte områder.

Haderslevs byrum og bynære natur har oversete pletter der rummer et stort potentiale til byrumsidræt og bevægelse, og med det nye forslag bliver SkateCity mere centrum i en palet hvor hele byen opleves som byrumsidrætsmekka.

Byrummet som scene for idræt og kultur oplevelse og aktivitet, kan blive et stort aktiv for byen hvis flere ligesom vandsporten og SkateCity indtager og udvikler byens rum. Mange bække små skal jo løbe imod samme å, hvis mundheldet skal holde stik.

Billede 26

3 byråd, 5 placeringsmuligheder og over 6 års arbejde er gået

SkateCitys debut på den politiske scene var netop med Gjesing ved roret og et byråd der ønskede en ungdomspolitik for Haderslev. Inderst inde var det vel et ønske om at få en ramme, hvor unge engagerer sig i deres by.

At engagere unge er kernen af SkateCity, for årsagen til vi stadig lever og har udviklet det mest overvældende projekt i forhold til hvad vi drømte om i 2005 til et ungdomspolitisk høringsmøde. Det er fordi et utal af mennesker har været med til på den ene eller anden måde har engageret sig i projektet og føjet sit aftryk til StreetDome projektets realisering.

Vi syntes at vi som ungdomsinstitution er en bedre platform for at engagere unge mennesker i projekter der gør noget for ungdomsvelfæren i byen, end de traditionelle tanker som bla. ligger bag et ungdomsråd og politikker.

Derfor er der mange gode grunde til at klappe i hænderne for at byggeriet SkateCitys skæbne endeligt får kommunal afkalring. Det er jo resultaterne brugerne og borgerne kan mærke gøre en forskel, så nu er der behov for at arbejde målrettet for at få åbnet og gjort SkateCity levende. Der er endnu meget arbejde at gøre før målsætningen om det bedst mulige projekt er nået, uden at glæden over det opnåede på nogen måde skal lide.

Kun få ved som jeg, hvor mange der glæder sig til den dag dørene åbner, og med det nye forslag på Havnen vil endnu flere brugergrupper og borgere finde ud af at SkateCity også er for dem.

Så nu glæder vi os og håber både borgere og erhvervsliv vil støtte op om SkateCity og vores arbejde. Vi kan favne så bredt som vi får støtte og det er nu mulighederne er åbne.

I de kommende måneder vil vi gerne åbne op for de seneste 1 1/2 års arbejde med at udvikle vores bud på et nyt koncept for et både levende og bæredygtigt hus. Så tilmeld dig nyhedsbrevet på www.skatecity.dk, følg os på facebook.com/skatecity.dk samt i lokal pressen. Meget mere nyt er på vej.


 
FacebookMyspace bookmarkTwitterGoogle bookmark

Sponsorer

Billede - Vi kan favne så bredt

SkateCity Newsletters

Donationer til SkateCity

SkateCity V.I.P Sponsorer