Skateboarding er SkateCitys rødder
Fra skatehal til streetmekka
SkateCity startede i tidernes morgen med ønsket om en skatehal. Et fristed med de ultimative forhold til at dyrke vores sport, så sporten ikke holdes tilbage af regn og dårlige faciliteter men friigør miljøets ressourcer fra den evige kamp om en skatepark.
Med SkateCity har vi fået den afgørende indflydelse på at formgive faciliteterne der skal skabe fremtiden for vores sport. Det er det der altid har manglet. Muligheden at kunne skate alt. Nej endnu bedre, muligheden for at formgive alt så det kan skates.
Et hjemsted der tager udgangspunkt i vores trang til at afsøge personlige grænser igennem sværkamp med arkitekturens muligheder, men også et sted hvor der er plads til hele livstilen i gadekulturen med de kulturelle, projektmager, og kunstneriske tendenser som altid har huseret i og omkring skateboardmiljøet.
Et kulturhus med skateboardings værdisæt som sjæl, der favner de affødte og beslægtede subkulturer i gadeidrætten og streetkulturen. Det er den røde tråd og baggrund for navnet og projektet SkateCity.

Skateboarding - The mother of street sports
You are what you skate.
Skateboarding is a religion and architecture is the holy ground that must contain a way for every skater to challenge space and gravity with his board, and reach the heavenly experience of pushing the limit ...an succeed.
With the right architecture every day becomes an experience, because the "walls" are not bounderies, but a creative space for every individual to challenge again and again.
The SkateCity vision is to make the best possible playground for skaters, streeties and young people in our lovely city and region.

Skateboarding går en lys fremtid i møde
Med SkateCity prøver vi ramme den stemning og åbenhed som du oplever i en lille bydel af en storby. Forestil dig en... ... en shop med streetsportsgear, en lille hyggelig café, et streetsport fitnesscenter, en indørsskatepark, et spillested, en udendørs park både til chill-out, skateing,parkour, leg, klatring,- adgang til kanal til kajak og kano aktiviteter, og meget andet.
Hvis du går ind i den bydel er der ingen der spørger om medlemsskab, der ingen der bestemmer om du skal være aktiv eller sidde og slappe af, og du bestemmer selv hvad du vil betale for og deltage i.
Den røde tråd i SkateCity er at komprimere den bydel til én bygning på én matrikel, og så designe det så den bliver. Hvor der skates er der mennesker og det er jo fedt at skate hvor der er mennesker.
At det skulle ende så vildt havde ingen af os set komme, og det skyldes udelukkende at rigtig mange personer har troet på idéen og taget aktiv del i at realisere den. Der er heldigvis blevet kasseret mange idéer undervejs, Skatecity er for alle der har lyst til at være med, om man er lokal eller udenbys fra, nybegynder eller proffesionel, aktiv eller tilskuer.

Baggrunden - Skating tilladt overalt
Skatere har sine favoritspots – steder der nærmest kalder på at blive skatet. Mange af stederne er slet ikke lavet til skating, og kan derfor ikke tåle det.
I Barcelona, et af streetskaternes Mekkaer, findes en lang række bygninger og byrum, hvor arkitekturen i kraft af deres specielle former er blevet skatet af utallige entusiaster. Man har derfor valgt at forbyde skating i byen, og i dag er det strafbart at ignorere dette forbud. Vi har tegnet en bygning, der ikke bare kan skates, men SKAL skates. Dens kanter er udformet som ramper og banks, og hallen bliver derfor en naturlig del af det samlede anlæg – man kan sige, at den er en bowl, der buler op ad.

Nordeuropas største indendørs skate bowl
Mini, midi, maxi. Flyv fra den ene del til den anden eller hyg dig med en axelstall i den lave ende. Find det niveau der passer dine evner eller humør.
Det er ikke et spørgsmål om at lave den største bowl, men om få alle de fede funktioner, flow og linjer der åbner op for sportens fremtidige muligheder. Ikke flere begrænsninger, men muligheder for det bredest mulige brugsspektrum.
Bowlen vil undergå lidt forandringer og optimeringer i forhold til denne tegningså stay tuned.

Streetparken - Et kunstværk der vækker appetitten
Den udendørs streetpark bliver et StreetSkatePlaza, hvor byrumsarkitektur og formgivning er hentet ind i den idrætslige arena for at gå hånd i hånd.
Skatefaciliteter er unikke kunst- og designværker hvor alle arkitekturens virkemidler spiller med på idrættens funktioner. Anlægget kommer til at ligge der hvor byrummets æstetik og formgivning møder idrætsfacilitetens funktionalitet og brugskrav. Det er de kulturelle, autentiske træk der er helt essentielt for at opnå den identitet og brugerforankring som har spredt skatekulturen rundt i hele verden.

I disponeringen af SkateCitys udearealer, er StreetSkatePlazaen samtænkt med de centrale bygningselementer, f.eks. er StreetDomens vægge skrå og skatebare, overdækningen af parkeringsarealet er også en del af det samlede streetanlæg, og tilføjer samtidig den nødvendige niveaudeling. Arealets byrumsinstallationer som bænke, gelændere, områdeafgrænsninger osv, er tænkt multifunktionelt, hvilket gør dem til genstand for forskellig idrætslig aktivitet.
Her vil både brugeren og tilskuren få appetit efter fællesskab og oplevelser, der har bevægelse som rød tråd.

Grænseflader
Det er vores opfattelse at vi i dette projekt, med denne placering, skal søge at bevare så meget som muligt af den råhed og styrke som findes på gaden og i havnerummet. Det umiddelbare og autentiske. Gnisten.
Disponeringen og detaljeringen af arealet må ikke blive for fremmede for streetkultur-- og kunstformen eller for brugerne. Det er jo netop historien i ungdomskulturen og relationen til gadens rum som er vigtigt for udtryksformen. Det må ikke blive for pænt - så mister vi fokusgruppen. Overgangen fra gaden eller fra skolegården til SkateCity, og omvendt, skal være troværdig.
Grænsefladerne til de omkringliggende arealer bearbejdes så de alle har en funktion eller et brugspotentiale. Nogle overgange formidler et belægningsskift eller en ændring i brug, andre indbyder til ophold mens enkelte skal virke enten afskærmene eller løse flere behov på samme tid - eksempelvis parkering og streetpark på samme areal. Følgende diagrammer viser forskellige måder at udvikle og indtage grænsefladerne og overgangene på.

Broderskabet
af Mikkel Frost Jeg fik mit første skateboard en gang i begyndelsen af firserne. En af min storebrors venner bestilte trucks og hjul hjem fra U.S.A., og hjalp mig derefter med at bygge selve brættet. Det var før internettets udbredelse og jeg havde endnu ikke modtaget undervisning i Engelsk, så det var et større projekt, som jeg aldrig selv havde klaret. Men Peter – det hedder min storebrors ven – hjalp mig, og aldersforskellen til trods blev vi gode venner.
På det tidspunkt kendte jeg ikke andre skatere, men efterhånden begyndte man at støde på dem rundt omkring, og det var helt naturligt at falde i snak med drenge man slet ikke kendte – alene fordi de skatede. Man var på en måde en del af et verdensomspændende broderskab med en egen kultur, og sådan er det faktisk stadig. Man har noget helt særligt tilfælles, og fordi man kender de sjove navne på tricks, tøjmærker og legendariske skatere, er der fra starten en form for grundlæggende tillid – man ved, at man på mange måder tænker ens.

Det var således et mærkeligt og i øvrigt meget heldigt tilfælde at SkateCity rettede henvendelse til CEBRA da projektet skulle konkretiseres i tegninger – hvor mange tegnestuer har en skatende indehaver? Morten, som har været vores kontakt gennem hele forløbet, og jeg var på bølgelængde lige med det samme, og vi har fået udviklet et projekt som på alle måder afspejler skateboardingkulturen. For mig er det vigtigste at den afslappede og meget åbne tolerance som kendetegner miljøet smitter af på arkitekturen. For selv om man kan tale om et broderskab med et indforstået sprog, så er skateboardkulturen utrolig rummelig og meget inkluderende.
Alle kan være med – både hvis man er en hip eliteskater og en ”gammel” oldschooler som har børn med ned til rampen. Og der bliver heller ikke set skævt til rollerbladere, løbehjulsentusiaster, klatrere, hiphoppere eller hvem der nu måtte indfinde sig på et spot. På mange måder er det nok ikke kun kærligheden til skateboarding man har tilfælles med broderskabets medlemmer – jeg tror det er en livsindstilling, som går ud på at have det sjovt sammen med andre i uformelle omgivelser. At man kan mødes når det passer – eller helt tilfældigt – og så blande sporten med løs snak, musik og afslapning.

Når vi har valgt Iglohallen, der er et koncept udviklet af CEBRA og Lokale- & Anlægsfonden, som afsæt for arkitekturen skyldes det at den suverænt lader sig integrere med skateboard banks, pools og ramper. Hele hallen er således udformet som en form for asfaltboble med en umærkelig overgang til den omkringliggende skate park, og kører man ind under det store hvælv oplever man sammenhængen mellem det krumme tag og de bløde pools, der buer den modsatte vej. Man kan simpelthen betragte Igloen som endnu et objekt der kan skates – et kæmpemæssigt symbol på leg og muligheder – et nyt vartegn for bevægelseskulturen og for Haderslev.
Mikkel Frost, indehaver af CEBRA a/s

Følg udvikling af det endelige skatepark design her på SkateCity.dk. Vi lægger masser af ting ud, så du kan komme med feedback og gode råd. Især den udendørs skatepark og grænsefalderne vil gennemgå en større udviklingsproces til det endnu mere positive.
Stay tuned. |