ShowRoom Fokus: Arkitektur
Fokus Overblik: Arkitektur Udskriv Email

Arkitektur i SkateCity StreetDomeARKITEKTUR

Arkitektur er nøglen til værket

Projektet handler grundlæggende om at tilbyde en god og velfungerende bygning i inspirerende omgivelser, men det handler også om arkitektoniske rammer for mennesker i den bredeste betydning. Steder hvor livets mangfoldighed kan komme til udtryk, og hvor det enkelte individ til stadighed stimuleres, inspireres og motiveres.


Udfordringen for arktekturen har været at udvikle en samlet løsning, der modsvarer de forskellige behov hos brugerne, at tilbyde variation og fleksible løsninger. Vi har derfor skabt inspirerende fællesarealer, der animerer til ophold og samtidig understøtter det sociale aspekt, idet der både skal være plads til det aftalte og det tilfældige.

Helheden og detaljen går hånd i hånd

Det er vigtigt, at vi husker, at arkitekturen når sine bedste resultater i de tilfælde, hvor den på den smukkeste måde er afstemt ikke blot specielle ønsker, men også brugernes udramatiske og daglige behov, om de fungerer individuelt eller i grupper. Det er i sig selv en del af oplevelsen, og arkitekturen må derfor ikke blive en bevidstløs oversæKelse af effektive og linealbesmittede diagrammer og flowskemaer, men en kritisk stillingtagen til de arkitektoniske kvaliteter på brugernes præmisser.

Det har været vigtigt ikke at skabe et lukket univers. Det giver sig selv, at anlægget, ud over skatere, også vil tiltrække alt fra rulleskøjteløbere til BMX´ere, men faktisk kan alle bruge stedet. Det rummelige areal omkring det centrale rummøbel, bygningens hjerte, og rummøblet i sig selv, har næsten ingen brugsbegrænsninger, og det er således muligt at afvikle alle mulige former for aktiviteter – lige fra koncerter og multmedieevents til dans og loppemarked. Alt er muligt, og vi mener at stedet kun bliver mere interessant af uventede sammenkomster.

Hård og Blød Strategi

Udeområdet er udlagt ud fra dels en hård strategi og dels en blød strategi ‐ et greb som sikrer vores ønske om alsidighed, robusthed, fleksibilitet, innovation og funktionalitet. Kort sagt introduceres 6 zoner langs grundens afgrænsning, hvor vi grupperer og placerer funktioner, som ikke foregår på den håde overflade. De 6 bløde zoner kan udvikles løbende, ligesom de både kan omprogrammeres, re‐programmeres og endda udvikles i samarbejde med forskellige brugergrupper. DeKe giver en fantastisk robusthed i projektet, en god etapedeling samt en fremtidssikret vision, som oven i købet kan tage fat i grænsefladerne til de omkringliggende faciliteter.


Imellem disse 6 zoner slynger arealet med den hårde belægning sig og her finder man alt det som kræver et hårdt underlag, fx. skateparken, streetbasket, et rulleskøjteforløb samt muligheder for vareindlevering, kiss´n ride samt selvfølgelig renovering og service. Grænsefladen mellem den bløde og den hårde zone tænkes som et modellerbart møbel. Denne overgang, eller kant, mellem den bløde og den hårde zone udnyttes naturligvis også til et væld af aktiviteter. Her findes en graffitivæg, en parkourbane, en workoutzone samt endnu et eksempel på at “alt kan skates”.

Nice-to-have vs. Need-to-have

Arkitekturvisionen kan underinddeles i flere grupperinger. Nogle, eksemplificeret i billede 1‐3, har at gøre med den brugerdefinerede formgivning. Her er det “need‐to‐have” som er udgangspunktet og i tæt samarbejde med brugerne udvikles de fantastiske former og rummelige elementer som udgør mange af de funktionsspecifikke brugsmøbler og brugsflader i projektet.


Andre delelementer, eksemplificeret i billede 4‐6, handler om materialer, form og arkitektur som kan kan præstere på flere niveauer. Kanter som kan skates men også indbyder til fx. ophold eller performance. Delelementer som kan bruges til flere forskellige former for idræt og samtidig til kunst og udsmykning. Bygningsdele som både opfylder nogle praktiske krav til fx. læ og skygge, men også bidrager arkitektonisk visionært, rummeligt og teknisk til det samlede projekt.


Til sidst er der også dele af den samlede arkitekturvision, eksemplificeret ved billede 7‐9, som handler om, gennem formgivning, grafiske flader og et stærkt koncept, at inspirere til en positiv og aktiv brug, og om at skabe et samlingssted for en mangfoldig brugergruppe og interessanter. Et sted hvor alle føler ejerskab og alle føler sig inkluderet

Arkitektur_Inklusion

 
FacebookMyspace bookmarkTwitterGoogle bookmark


Sponsorer

Billede - Vi kan favne så bredt

SkateCity Newsletters

Donationer til SkateCity

SkateCity V.I.P Sponsorer